Bodil og Maud fortæller

    

VENINDER FOR LIVET

”Bodil spurgte mig i går, om jeg synes, hun har forandret sig som person. Det har hun ikke. Hun er den samme, med den samme stædighed og stærke vilje” siger Maud Bang, der er på besøg i HovedHuset. Til dagligt bor Maud i Stockholm, men hendes bedste veninde, Bodil Nordstrøm, bor i København og er medlem af HovedHuset.

For 31 år siden, dengang Bodil og Maud var 24 år gamle, delte de værelse i forbindelse med et stewardessekursus. De blev veninder, og sammen har de oplevet at få børn, skilsmisser, forældre der er gået bort – og nu også svær sygdom.

At de kender hinanden godt, er tydeligt, for Maud ved ofte, hvad Bodil har på hjertet, når hun stædigt forsøger at udtale ord, der er svære for hende, på grund af den afasi, hun har fået som en følge af en hjerneblødning.

 

Bodil fik en hjerneblødning for snart tre år siden, og Maud husker tydeligt det forfærdelige øjeblik, hvor hun fik beskeden. At det netop skulle ramme Bodil var ikke til at forstå, ikke mindst fordi Bodil altid har levet sundt, været aktiv med træning og dans og altid har været påpasselig med alkohol og hvad hun spiste.

HovedHuset var lige noget for mig

Bodil var indlagt på Rigshospitalet i seks måneder og derefter seks måneder på Kurhus i Dianalund, hvor hun fik genoptræning. Da Bodil kom hjem fra Kurhus, fortalte hendes hjemmevejleder om HovedHuset. ”Første gang jeg var på besøg i HovedHuset, tænkte jeg med det samme, at det var noget for mig. Jeg blev modtaget med stor imødekommenhed og respekt, og der var en dejlig stemning” forklarer Bodil. Maud nikker og tilføjer: ”Hver gang, jeg er på besøg hos Bodil i København, tager jeg med hende i HovedHuset. Det har betydet meget for mig og har gjort, at jeg forstår Bodil bedre. Jeg har fået en langt større indsigt i, hvad hjerneskader er – før tænkte jeg jo slet ikke på det”.

En aktiv hverdag

Bodil har altid været et meget aktivt menneske og kunne slet ikke forlige sig med tanken om en tilværelse, hvor hun ikke fik brugt sig selv. ”Det er meget vigtigt for mig at have noget meningsfuldt at stå op til – og det har jeg her”, siger Bodil. De opgaver, hun udfører i HovedHuset, afspejler hendes erfaring som stewardesse og purser. Hun har et øje på hver finger, når det kommer til serviceopgaver. Bodil har også kontoropgaver, hvor hun blandt andet udarbejder HovedHusets fakturaoversigt og udfører tastearbejde i forbindelse med statistikopgaver. ”Det er rigtig godt. Jeg er glad for mikset mellem kontor- og serviceopgaver” siger Bodil.  På trods af, at højre side af kroppen ikke fungerer helt som før, cykler Bodil fra hjemmet på Østerbro til Frederiksberg, når hun skal på arbejde i HovedHuset tre gange om ugen.

 

Taletræning

Afasien afholder ikke Bodil fra at deltage i dialogen på lige fod med de andre i HovedHuset. Hun ved, at hvis hun skal gøre fremskridt, så må hun træne sit sprog. Hun går til taletræning på Center for Specialundervisning for Voksne, og herudover modtager hun taletræning af et af HovedHusets tidligere medlemmer, Claus, som også har afasi, men som via træning har generhvervet evnen til at tale. ”Det er det helt rigtige” siger Bodil, og Maud supplerer ”Claus er fantastisk. De er lige stædige. Jeg har været med til deres træning, og det er tydeligt, at han ved, hvad han taler om, og jeg forstår meget bedre nu, hvordan jeg bedst taler med Bodil. Jeg må ikke tale for hende, men give hende tid”. Bodil fægter med armene. Hun vil gerne tilføje noget til Mauds kommentar: ”I HovedHuset får jeg plads til at tale selv, og tiden til at finde ordene”.

Maud husker tilbage til dengang Bodil var indlagt: ”Jeg forstod hurtigt, at Bodil tænker som før hjerneskaden. Jeg var med til flere samtaler med behandlere, og det var hårdt at høre dem sige, at Bodil ikke ville komme til at tale igen. Men det går fremad. Jeg kan mærke en forskel fra gang til gang, jeg kommer. Især efter hun startede i HovedHuset.”  En del skyldes sikkert også Bodils stædighed. Den kommer også til udtryk, når hun, trods en halvsidig lammelse, selv klarer de daglige gøremål i hjemmet på Østerbro.

Ser lysere på tilværelsen

Før var Bodil tit ked af det, men siger, ”jeg har det bedre nu” og Maud tilføjer ”hun er meget mere positiv nu og i bedre humør”. Bodil deltager også i alle sociale arrangementer og udflugter i HovedHuset. I sommer besøgte HovedHusets medlemmer og medarbejdere Bodil i hendes sommerhus i Nordsjælland. ”Jeg kan godt lide det sociale. Det er godt at tale med andre om vores baggrunde, og det er godt at få brugt mit sprog – jeg øver mig hele tiden”.

Bodils næste udfordring bliver at besøge Maud i Stockholm. Med Bodils stædighed tager hun nok turen i stiv arm!