Antti Sneck fortæller

 

NU KAN JEG ENDELIG SE FREM TIL EN PLADS PÅ ARBEJDSMARKEDET

 

Antti Sneck har igennem ni år været i mange forgæves aktiverings- og jobtræningstilbud. I dag er han godkendt til fleksjob og skal til at søge arbejde.

 

Jeg var lige startet på polit. uddannelsen på Københavns Universitet, da jeg var ude for et cykeluheld. Det var en aften, hvor jeg var på vej hjem fra en middag. Jeg skulle over Langebro og jeg husker, at det blæser meget.  Men derudover husker jeg ikke noget” fortæller Antti om den aften i 1999, hvor han ender på sygehuset.

 

Antti blev udskrevet fra hospitalet en uge efter uheldet.  Der er ikke nogen, der opdager, at det slag, han har fået mod hovedet, har gjort permanent skade. Tilbage på studiet kan Antti ikke kende sine medstuderende, og han kan ikke genkalde sig den matematiske viden, han skal bruge, for at bestå første år på uddannelsen.

Ni år med aktiverings- og jobtræningstilbud

Samme år, som 36-årig, må han opgive studierne og er i løbet af de næste ni år tilknyttet mange forskellige aktiverings- og jobtræningstilbud. Fordi hans skade er usynlig er tilbuddene på lige vilkår med andre ledige: ”Jeg kommer ingen steder. For ingen, ikke engang jeg selv, er opmærksom på, at jeg har en skade. Jeg droppede jobtræningen, for det føltes jo ikke som træning. Der var ingen træning”. Først mange år senere taler han med en psykolog, der konstaterer, at han har erhvervet en hjerneskade.

 

Arbejdsprøvning i HovedHuset

Herefter startede Antti i HovedHuset: ”Jeg følte mig så velkommen, og jeg kunne åbne op for, at jeg har nogle skavanker, der kan og skal rettes op på. Jeg blev accepteret for en gangs skyld. Der var nogen, der synes, jeg var en ok person. De var ægte interesseret i mig og mine kompetencer” siger Antti.

 

Det blev aftalt med sagsbehandleren i kommunen, at Antti skulle arbejdsprøves i HovedHuset for at finde ud af, om hans hjerneskade havde påvirket hans arbejdsevne.  I løbet af arbejdsprøvningen har Antti arbejdet med mange forskellige opgaver, både kontor- og serviceopgaver. Selv om Antti stadig har mange kompetencer i behold, så viste arbejdsprøvningen, at han ikke er i stand til at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Arbejdsprøvningen førte derfor til, at han i januar 2010 blev godkendt til fleksjob.

 

HovedHuset gav selvværd og livskvalitet

Efter arbejdsprøvningen var afsluttet, var der en lang behandlingstid i kommunen. Mens Antti ventede på svar, arbejdede han i HovedHuset: ”Ventetiden har været god. Den har givet mig noget ballast i livet. For i HovedHuset ser de mig som et individ. I modsætning til mange andre steder, hvor jeg har været én blandt mange. Min livskvalitet er blevet større. Jeg er blevet et bedre menneske. Jeg er blevet bedre til at koncentrere mig, og bedre til at acceptere min situation. Det er som om, jeg har fået en familie igen”.

 

Før Antti startede i HovedHuset holdt han sig for sig selv, uden social omgang og kontakt med andre mennesker, og med en svær opvækst, har han ikke megen kontakt til sin familie. Hjerneskaden har gjort, at Anttis væremåde og måde at kommunikere på, ikke altid har været den mest hensigtsmæssige, og derved har han skubbet folk væk. Antti er i dag bevidst om, at han har problemer med de sociale kompetencer:

I HovedHuset er det gået op for mig, hvad mine problemer egentlig er, og før jeg ved det, kan jeg jo ikke gøre noget ved det” siger Antti, og uddyber: ”Før var jeg meget overfladisk i mine samtaler, og jeg følte mig bedrevidende og havde ret til at afslutte andres sætninger, eller rette på dem. I HovedHuset har jeg for første gang fået feedback på det, og er kommet ned på jorden. Det har været ufatteligt gavnligt” siger Antti, der nu kan se en vej ud af det tomrum, han har været i, i forhold til både arbejdsmuligheder og hans sociale liv.

Dagligdagen i HovedHuset

I dagligdagen har Antti mange forskellige opgaver i HovedHuset. Både praktiske opgaver såsom kaffebrygning og opdækning til møder samt kontoropgaver, hvor han blandt andet skriver referater. I dag bruger han det meste af sin arbejdsdag som redaktør på HovedHusets nyhedsbrev. Et job Antti går meget op i, og han holder snor i de skribenter, der har lovet at bidrage til næste udgave.  

 

Om at arbejde i HovedHuset siger Antti: ”Jeg føler mig tryg her. Jeg tør komme ud af skallen. Jeg har oparbejdet selvtillid og troen på mit eget værd”. Selvtilliden afspejles også i Anttis privatliv, hvor han har engageret sig i at planlægge og arrangere gårdfester, og han deltog i Klimaforum under COP15.

Der er lys for enden

Med den nye fleksjobgodkendelse skal Antti nu til at søge jobs udenfor HovedHuset: ”Før var der intet lys for enden af tunnelen, men nu kan jeg se udgangen. Det kan virke lidt skræmmende, men jeg ved, at HovedHusets medarbejdere vil støtte mig hele vejen” siger Antti og slutter ”det bliver hårdt at forlade HovedHuset. Men det vil altid være min base”.