Annette Rasmussen fortæller

 

JEG KAN NOK ALLIGEVEL MERE END JEG TROEDE

Annette fortæller: Jeg har sclerose, men der gik mange år før jeg fandt ud af, at det har påvirket min hjerne – jeg kunne ikke forstå, hvorfor de helt basale ting var så svære for mig. Da jeg blev klar over, at det er sclerosen, der har ramt hjernen, har jeg accepteret det – eller rettere sagt - jeg lever med det.

Jeg tænkte ”Det går aldrig”
Jeg var ved at ”dø”, da jeg skulle starte i HovedHuset. Det mest bemærkelsesværdige var, at jeg ikke var nødsaget til at fortælle op og ned om alle mine begrænsninger, eller at de skulle læse alle mine journaler for at undersøge, hvad jeg er for en. Der gik ikke mange dage, før det var helt ligegyldigt, at de ikke havde læst noget om mig. De spottede lynhurtigt, hvem jeg var – og det gjorde mig tryg, at de kunne finde ud af, hvad jeg var for en - næsten med det samme.

De første 10 gange blev jeg fulgt herud. Jeg har svært ved at finde rundt – nu har jeg lært at tage herud selv. I HovedHuset siger de, at jeg skal se det som en sejr, men helt ærligt - skulle det være en sejr at tage bussen selv?

Det er rart at skulle noget nyttigt
Det er rart at skulle noget. Det hele er nemmere, hvis jeg kommer af sted, så jeg ikke bare sidder derhjemme. Det betyder også noget i forhold til mine børn – at jeg kommer hjem og har oplevet noget. Før var jeg sådan en rigtig pensionist, der ikke selv oplevede ret meget, men kun hørte om de andres oplevelser. Jeg synes, det er værdifuldt, at nu kommer jeg også hjem med oplevelser. Jeg synes også, at det jeg laver er nyttigt. Det er ikke sådan noget underholdning for pensionister.

På en måde føler jeg mig lidt mere normal
Jeg spekulerer stadig meget… Jeg har følt mig som en total fallit – at jeg ikke kunne noget. Når jeg er sammen med ”normale” mennesker, kan jeg virkelig se, hvor svært jeg har ved tingene – men her i HovedHuset fungerer vi jo som en gruppe. Her føler jeg mig mere normal. Det sociale er måske det vigtigste i HovedHuset. Jeg kan jo også se, at de andre udvikler sig. Men det kan være svært, når nogen har det dårligt, for jeg har ikke det der filter. Så jeg tager det hele til mig – også de andres problemer.

Arbejdet i HovedHuset
Jeg laver mest praktisk arbejde i HovedHuset - Jeg har det bedst med, at det ikke er for kompliceret. Ansvar har jeg haft rigeligt af. Jeg kan bedst lide, at jeg ved lige præcist, hvad jeg skal gøre – sådan lidt skematisk. Her i HovedHuset har jeg det bedst, når jeg ved, hvad der forventes af mig. Jeg vil gerne have overblik – men det har jeg ikke. Det er svært for mig at strukturere tingene.

Jeg har fået mere selvtillid og gå-på-mod i det daglige. Men nogle dage kan jeg bare ikke finde ud af noget. Så bliver jeg meget ked af det, hvis jeg ikke laver noget nyttigt. Men jeg har jo lært, at sådan nogle dage er der. Men jeg rejser mig igen. Jeg synes, HovedHuset er nyttigt. Nu er der flere positive dage end negative dage. Måske stiller jeg også høje krav til mig selv?

I HovedHuset har jeg lært at tage lidt mere afslappet på tingene - og at det er godt nok, som jeg er. Jeg kan nok alligevel mere end jeg troede ….. men ikke alt det jeg gerne vil … 

 

I februar 2009 startede Annette i et praktikforløb på Vestamager Naturcenter. I dag arbejder hun der i beskyttet beskæftigelse.